Hovedvejen 33 i vinteren 2021
Jordemoderhuset eller Klodsemagerhuset Hovedvejen 33 – vest for kirken
Avernakø har haft egen jordemoder fra 1829 til 1946.
I 1868-69 opfører Svendborg Amt distriktsjordemoderbolig på matrikel 1b, Avernak jorde.
Dette hus tjener som embedsbolig for skiftende jordemødre indtil 1940, hvor Marie Kathrine Hansen (født 1873) går på pension og hun dør i 1945, hvorefter hendes mand klodsemager (træskomager) Hans Poul Thomas Hansen (født 1877) bliver boende i huset indtil sin død i 1965.
I 1965 sælger Svendborg Amt huset til private som fritidsbolig. Samme slægt har stadig huset – i dag kaldet Klodsemagerhuset – det har undergået en stor renovering i 2022-24.
Avernakø havde stadig en jordemoder boende på øen efter Marie Kathrine Hansens pensionering i 1940.
Det var Clara Boline Pedersen, som boede i sit barndomshjem Hovedvejen 93, Korshavn.
I følge jordemoderprotokollen tog hun imod børn i perioden 13/12 1941 til 24/2 1946.
Herefter blev Clara distriktsjordemoder i Kerteminde.
Clara ligger begravet på Avernakø kirkegård.
Marie Katrine Hansen, jordemoder på Avernakø 1917-1940
Hendes mor Karen Marie Juul, jordemoder på Avernakø 1883-1917